Vikar til Kvægbesætning

Vikar til Kvægbesætning

Landbrugsvikarsyd ApS tilbyder hjælp til pasning af dine kvæg. Der kan være mange forskellige grunde til, at man kunne få behov for hjælp, hvad enten det er en medarbejder, der bliver sygemeldt i en længere periode, en medarbejder, der skal på ferie, landmanden selv, der skal til familiearrangement i en weekend eller noget helt fjerde, så kan du trygt ringe til os.

Ikke to besætninger er ens, og ej heller er landmændene. Derfor er der stor forskel på, hvad der er behov for i den givne situation. Jo bedre du kan forklare os, hvilke ønsker du har til en vikar, jo nemmere vil det være for vores dygtige arbejdsfordelere på kontoret at finde den helt rigtige vikar til netop din kvægbesætning.

Mange af vores vikarer er uddannede landmænd (m/k), mens andre ikke er uddannet, men har mange års erfaring inden for faget. Uanset hvilken medarbejder vi sender ud til dig, så vil prisen være den samme. Vi lægger vægt på, hvilke kompetencer, der er behov for, og hvilke vores vikar besidder. Du skal have det, der passer bedst til dine opgaver, og det gør vi vores bedste for, at du får.

Mangler du hjælp, kan du nedenfor se en oversigt over, hvad vi kan hjælpe dig med. Er der noget, der ikke står på listen, så ring endelig ind, og få en god snak med vores arbejdsfordelere.

Selvstændig pasning af kvægbesætning

Flere af vores vikarer har tidligere været ude i forskellige landbrug, hvor de har fungeret som driftsleder for en kvægbesætning. De har kendskabet til at kunne træde til og udfylde rollen, hvis din medarbejder stopper, bliver langtidssygemeldt eller på anden vis ikke længere kan passe jobbet.

Malkning

Mangler du hjælp til malkning af køer, så kan vi sagtens hjælpe dig med det. Du ringer bare ind på telefon 8818 5818 og fortæller os, hvilken malkningsform du benytter, så sørger vi for, at der kommer en medarbejder ud til dig, der har det nødvendige kendskab. Vores vikar vil hurtigt kunne indgå i den daglige rutine. Malker du tidlig morgen, eftermiddag og/eller aften, så er det ikke noget problem. Vores vikarer er omstillingsparate og er vant til at møde ind på forskellige tidspunkter af døgnet.

  • Malkerobotter
  • Karrusel
  • Sildeben
  • Bindestald

Fodring

Vi kan sagtens hjælpe til med fodring i din kvægbesætning. Vi kan køre med traktor, mixervogn og minilæsser. Vores vikarer har stor erfaring og vil være yderst kompetente til at klare opgaven.

Klovbeskæring

Vi kan hjælpe til ved klovbeskæring af dine kvæg. Vi har ikke selv en klovbeskæringsboks, men vi har de ekstra hænder, det ofte kræver, når man skal have en flok kvæg kørt igennem en klovbeskæringsboks. Vi har vikarer, der har hjulpet til i andre besætninger, og kender til fremgangsmåden ved klovbeskæring. 

Kreaturklipning

Hos Landbrugsvikarsyd ApS har vi både kreaturklipperen og medarbejderen til at håndtere maskinen. Skal du have klippet dine kvæg, så kommer vi gerne, og gør det for dig.

 

Dine fordele

Med vores mangeårige erfaring og brede palette af services, er Landbrugsvikarsyd det rigtige valg til dig, der vil have sikkerhed i leveringen og et højt niveau i opgaveløsningen. 

Hjælp når det brænder på

Vi er klar ved telefonen døgnet rundt, så du altid kan få fat i den vikar eller assistent, du har brug for. 

vikarer med kvalifikationer

Vi tilbyder kvalificerede vikarer og assistenter, der kan alt fra at malke køer og passe grise til gartneri-, industri- rengørings- og håndværksopgaver.

20 års erfaring i vikarbranchen

Vi har dygtige vikarer og assistenter, som er fast tilknyttet virksomheden, og som har op til tyve års erfaring indenfor vikar- og rengøringsbranchen.

Bredt udvalg i forskellige services

Vi har vikarer og assistenter, der kan løse opgaver indenfor en lang række forskellige brancher. 

Du bruger en gammel browser

Åh nej… Vi beklager, men du bruger en browser, der er for gammel til at vise alt det siden kan. Hvor ærgerligt.

Vi anbefaler, at du bruger en af nedenstående browsere i stedet.

Tak for din forståelse.

(Ikke anbefalet)